Cookie Consent by FreePrivacyPolicy.com Årets ragdoller 2016 - Ragdollklubben Danmark

Indstillinger til Årets ragdoller

 

Der kan stemmes her, kræver login


Jeg vil gerne indstille Tabita Kehlet til årets Ragdoller.
Begrundelse :
Tabita er altid smilende og glad. Altid klar med en hjælpende hånd både i ragdollklubben og på udstillinger i ind og udland.
Hun er en god repræsentant for vores race og klub.

Venlig hilsen

Anneth Slot


Det er svært at vælge hvem jeg vil indstille, da der er så mange søde og hjælpsomme mennesker i denne klub, som oprigtigt gerne vil hjælpe hinanden.
Dog skiller Karen Jaguet sig ud fra mængden for mig personligt. Hun har virkelig hjulpet med gode råd og opmuntring, når det har været svært at være ny opdrætter. Hun er der ALTID når jeg har brug for hjælp og gode råd. Samtidig er hun en fantastisk Qvinde, som jeg idag er glad for at kunne kalde min rigtig gode veninde.
Samtidig gør hun et virkelig flot stykke avlsarbejde, og er med som dansk repræsentant i den fælles gruppe, der arbejder for racen. ( kan ikke huske hvad rådet hedder) .
På udstilling er hun godt nok en udfordring, for hun render med det hele, men hun er sku svær ikke at elske alligevel.
Synes HELT klart Karen skal være årets ragdoller 2016. Det fortjener hun.
Venlig hilsen

Marianne Kjær Jensen


Vi vil gerne indstille klubbens formand Dorthe Seierø som årets ragdoller. Dorthe har været med til at introducere ragdoll racen i Danmark, og det er vi rigtigt mange, der i dag er glade for. Vi er helt personligt glade for vores skønne pige DK Seierø’s Brownie’s, som ud over at klare sig godt på udstillinger på grund af sin gode type også er en fantastisk dejlig kæle- og familiekat med et exceptionelt godt temperament. Man er i høj grad lykkedes med sit opdræt, når man har opnået disse ting. Du giver os noget at stræbe imod som nye opdrættere. Dorthe har derudover gennem de sidste år lagt et stort arbejde i Ragdollklubben Danmark, og under hendes formandskab har klubben oplevet stor fremgang i antal af medlemmer og omfang af aktiviteter. Vi har i denne periode fået en klub, hvor folk hjælper hinanden og deler viden. Dorthe er i høj grad gået i spidsen i forhold til at dele ud af sin lange erfaring med ragdollracen og katteopdræt. Det er vi mange, der nyder godt af og sætter stor pris på. Det er ikke nogen hemmelighed, at formandsposten i klubben ikke altid er en drømmepost, og at Dorthe har skullet lægge ryg til meget, men det har hun tacklet med at mane til besindighed og ordentlighed og har dermed været med til at grundfæste det værdisæt, der præger Ragdollklubben Danmark i dag – nemlig respekt for hinandens forskelligheder, hjælpsomhed, hygge og sportsånd. Det er noget, der bliver bemærket af de øvrige udstilllere i Danmark og ikke mindst, da klubben var repræsenteret ved Word Ragdoll Show i Danmark. Vi er superstolte af at være medlemmer af en klub som Ragdollklubben Danmark og håber, at Dorthe vil forblive en del af bestyrelsen i lang tid fremover.

Jesper & Mette, DK Rags of Silk


Jeg vil gerne indstille Dorthe Seierø til årets ragdoller!

Dorthe har haft ragdolls og arbejdet med avlsarbejdet inden for racen i utrolig mange år og har dermed en fantastisk stor viden som hun gerne deler ud af når man spørger om råd.

Hun er altid klar på at hjælpe med både stort og småt og du bliver altid mødt af et smil og et kram uanset hvad!

Sidst men ikke mindst er hun en fantastisk formand der sørger for klubben og dens interesser. Den fremtoning og engagement hun står frem med er ikke en selvfølge for en enhver formand.

Med venlig hilsen

Tabita Kehlet


Jeg ønsker at nominere Dorthe Seierø til Årets Ragdoller 2016. 

I 2016 fejrer vi 25 års jubilæum for ragdollen i FIFe  og siden Dorthe i alle disse år har været aktivt med til at arbejdet aktivt med at fremme avlsarbejdet på vores skønne race fortjener hendes indsats at blive hædret. Det er i 2016 også 11 år siden FIFe godkendte de nye farver samt tabby varianter, dette havde ikke været mulig uden Dorthes store indsats. 

Mvh

Mathilde